Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kristian er en af de eftertragtede gulvlærlinge

Kristian Broe Jensen, 30, fra A.I. Gulve i Risskov ved Århus, er gulvlæggerlærling og er færdigudlært fra Mercantec i Viborg i starten af 2019. Kristian er en af de eftertragtede unge, som er med til at sikre fagets overlevelse.

Efter 10. klasse blev Kristian ansat på A.I. Gulve som arbejdsmand først som tømrer og siden som gulvsliber og gulvlægger. Så fik gulvmændene meget travlt, og hans stedfar, der er formand på arbejdspladsen, anbefalede Kristian at gå i lære og tage en uddannelse som gulvlægger. Det har han ikke fortrudt, selv om det tærer både på økonomi og kroppen.

– Jeg har det supergodt med mange af mine kolleger. Omkring halvdelen ser jeg også uden for arbejdstiden. Vi hygger os, tager ud og spiser og går i biografen, og de er også inviteret med til min 30 års fødselsdag, siger Kristian Broe Jensen.

Fleksibilitet er alfa og omega
Kristian vægter både de hårde og de bløde værdier på sin arbejdsplads højt. Som far til en lille dreng på to år, og en kone, der har 24­timers vagter som handicapmedhjælper to gange om ugen, er fleksibilitet fra arbejdsgiverens side alfa og omega. Men sammenholdet med kollegerne og en chef, der tager sig tid til en faglig snak, tæller mindst lige så højt.

– Ingen har nogensinde brokket sig over, hvis jeg kommer lidt for sent. Og de spørger mig lige frem, hvornår jeg har knægten. Det er vigtigt for mig, at de tager hensyn til, at jeg kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, siger Kristian.

Lader sig lokke med belønning
Som familiefar betyder lønnen og arbejdsgiverens tilbud om gratis behandlinger hos kiropraktor og massør samt arbejdsgiverbetalte sociale arrangementer også en del:

– Når jeg har betalt alle mine udgifter, har jeg 120 kr. tilbage til mig selv om måneden. Jeg bruger alle de kiropraktor­ og massagebehandlinger, jeg kan få igennem arbejdsgiverens sundhedsforsikring, og så betaler jeg selv omkring 6.000 kr. om året for yderligere behandlinger. Så jeg kunne da godt tænke mig, at arbejdsgiveren ville betale alle behandlinger, siger Kristian, der lader sig lokke til overarbejde, fordi der er belønninger i udsigt.

– Jeg er lidt mere tilbøjelig til at sige ja til overarbejde, når arbejdsgiveren betaler drikkevarer og mad og belønner os for en god indsats ved at give os fri til sociale arrangementer. F.eks. går vi ud og skyder med bue og pil eller spiller golf for deres regning en fem­seks gange om året. Det er vigtigt, at vi føler, at de er glade for vores indsats. Ros vil man jo altid gerne have, siger Kristian, der er selvkørende og ind imellem styrer i f.eks. spartel­opgaver.

Ros er godt
– Ros vil man jo altid gerne have. Kan man få risen, så kan man også få rosen, så det giver da lige et selvtillidsboost, når kunden ringer til chefen og beder om, at jeg fortsætter arbejdet på en konkret opgave. Det oplevede jeg for nylig, siger Kristian, der mener, at han er mere værd, end hvad hans løn afspejler.

– Jeg har så meget erfaring. Er helt selvkørende, arbejder alene på opgaver og ind imellem styrer jeg en gruppe – f.eks. når vi har store spartel­opgaver, siger Kristian.

Det bliver svært
Kristian tror ikke meget på, at Gulvbranchen kan tiltrække flere unge til faget og heller ikke folk på hans egen alder.

– Vi er 10 mand her, og vi kunne sagtens bruge 10 mere. Vi har alt det arbejde, vi orker. Og jeg kan ikke lige se en løsning. De fleste på min årgang på skolen har tænkt sig at læse videre, og jeg tror kun, at det er lønnen, der kan lokke dem til at blive. Os der er lidt ældre og har stiftet familie har ikke råd til at gå ned på en lærlingeløn, og de yngre brokker sig, når bare de har ligget på knæene i halvanden time. Så jeg tror, det er meget svært at få flere ind i faget.