Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nabostøj skyldes sjældent dårlige naboer

Ny hvidbog konkluderer, at det er bygningens opbygning og tilstand, der bærer skylden for støjen, snarere end naboernes manglende hensyn

Nabostøj forstyrrer mere end 35 procent af dem, der bor i lejlighed i Danmark. Mange beboere i etagebyggerier tror fejlagtigt, at det skyldes manglende hensynstagen fra andre beboere i bygningen. En ny hvidbog peger i stedet på, at det snarere er bygningers opbygning og tilstand, der bærer den største del af skylden.

– Alt for mange danskere bor i etagebyggeri, hvor lydisolering slet ikke har haft høj nok prioritet i designet og de renoveringer, der er udført. Manglende lydisolering er særligt problematisk, for selv om de fleste nok vil fremhæve luftbåren lyd fra for eksempel musik, skænderier og højlydte fester som den største kilde til støjgenerne, er det faktisk trinlyd, som er lyden af naboen, der går rundt i sin lejlighed, der er mest generende i længden. Det er en konstant kilde til støj gennem hele døgnet og alle dage i ugen, siger Henrik Lund, salgschef hos Knudsen Kilen.

Han tilføjer: – Det er derved ikke en problemstilling, som bare lige løses over en samtale naboer imellem. Lydisolering i gulve, lofter og vægge bør derfor være en selvfølge i alle byggeprojekter. Og her kan vi passende punktere en anden misforståelse: at lydisolering er dyrt – for det er det ikke, siger Henrik Lund.

Læs resten af artiklen i magasinet Gulv! her