Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyt fra generalforsamlinger og årsmøder

Gulvbranchen og Gulvsektionen holdt den 1. september generalforsamling på Storebælt Sinatur Hotel og Konference. Samme dag holdt GVK og leverandørerne deres årsmøde. Læs mere om de vigtigste beslutninger

Nyvalgt til Gulvbranchens bestyrelse
Christian Christensen, MIKO GULVE A/S, blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem på Gulvbranchens generalforsamling den 1. september på Storebælt Sinatur Hotel og Konference. Han erstatter Réne Flohr Krog Pedersen, A 10 Tæpper A/S, der ikke ønskede genvalg efter ni års indsats i Gulvbranchens bestyrelse.

Gulvbranchens bestyrelse består herefter af (på billedet fra venstre mod højre): Carsten Wind, Fletco Carpets A/S, Bo Rasmussen, Garant v/Bo Rasmussen, Michael Lund Kristensen, BT Gulve A/S, Jan Georgsen, Dana Lim A/S, Christian Christensen, MIKO GULVE A/S og Christian Iversen, Forbo Flooring A/S.

Tilbage i Gulvsektionens bestyrelse
Tonny Kruse, gulvraadgiver.dk, blev nyvalgt til Gulvsektionens bestyrelsen. Tonny Kruse har tidligere siddet i bestyrelsen. Han afløser Lars Høi, Garant/Høi Tæpper Rødekrso A/S, der ikke ønskede genvalg.

Gulvsektionen består herefter af formanden Henning Rasmussen, Jul. Nielsen Totalindretning ApS, Mads Christiansen, Tæppeland Erhverv A/S, Henrik Ancher, Anhcer’s Gulvservice A/S, og Tonny Kruse, gulvraadgiver.dk. 

Ny model vil sikre flere GVK-medlemmer
På årsmødet for Gulvbranchens Vådrums Kontrol blev en ny model for den uvildig kvalitetskontrol præsenteret. Den betyder blandt andet, at medlemmer af Gulvbranchen, der udfører vådrum, automatisk er født ind i ordningen og ikke skal betale særskilt kontingent. Læs mere i det kommende nummer af Magasinet GULV.

Årets gulvmand 2019
Brian Nørskov fra Mapei blev kåret som Årets gulvmand på Gulvbranchens generalforsamling i september for sin indsats med undervisning af gulvlæggerlærlinge og efteruddannelse af udlærte svende på Gulvskolen i Viborg. Læs om Brians reaktion på titlen. Glæd dig også til at læse om Mapei i det kommende nummer af Magasinet GULV.