Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Tæpper kræver mere end en hobbykniv

Montering af tekstile gulvbelægninger kræver faglig viden om f.eks. undergulvets planhed og om tæpperne. De faglige vejledninger og kravspecifikationer tager Gulvbranchens fagtekniske udvalg for tekstile gulvbelægninger sig af.

Fagteknisk udvalg for tekstile gulvbelægninger tager sig af at informere Gulvbranchens medlemmer og alle andre interesserede om nye krav og vejledninger til montering af tæpper.

– Mange tror, at bare de har en hobbykniv, så kan de montere et tæppe. Men det kræver faktisk en del faglig og teknisk viden f.eks. for at kunne tilpasse mønstre og få et flot resultat. For hele tiden at ajourføre branchen med ny viden i form af kravspecifikationer og forventninger til belægningen mødes vi fire gange om året i udvalget, siger Henrik Schmidt Hansen, der er formand for udvalget.

Undergulvets planhed er også meget vigtigt, når der monteres tæpper. Og særlig i Skandinavien.

– Når det gælder farvevalget på tæpper, vælger vi typisk de ensfarvede neddæmpede farver i Skandinavien. Og netop på den ensfarvede gulvbelægning ser man faktisk ujævnheder mere end på de mønstre tæpper. Derfor skal gulvlæggeren i endnu højere grad sikre sig, at gulvet er plant, inden tæppet monteres, siger Henrik Schmidt Hansen, der har været med i Fagteknisk udvalg for tekstile gulvbelægninger i tre år, heraf to som formand. 

Læs resten af artiklen i den nyeste udgave af magasinet GULV!