Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Gulvmodul

Fjerde gulvmodul: Økonomi og tilbudsgivning

I forlængelse af de tre tidligere gulvmoduler ”Gulvmodulet – Entreprisestyring”, ”Priskurant og akkordering” og ”Kvalitetssikring og aftaleforhold” udbyder Gulvbranchen og Gulvsektionen i Dansk Byggeri et nyt kursus med arbejdstitlen ”Økonomi og tilbudsgivning – faldgruber”.

Der er endnu ikke sat endelig dato på kurset.

Formålet med gulvmodulerne er at give gulventreprenører et ledelsesmæssigt løft.

På kurset går vi 360 grader rundt om, hvilke faldgruber der er ved tilbudsgivning og en indføring i virksomhedsøkonomi. Kurset bliver lige som de tidligere kurser bygget op, så det både indeholder indlæg og praktiske øvelser.Gulvsektionen og Gulvbranchen kan med midler fra fonde og uddannelsespuljer yde medlemmerne et attraktivt tilskud til en attraktiv pris, der dækker et todages kursus med undervisning, materialer, forplejning og overnatning.

Når dato, undervisningssted og indhold er faldet helt på plads, får du mere information igennem Gulvbranchens hjemmeside og nyhedsbreve. Hold øje med din indbakke.