Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Danmarks bedste gulvlæggerlærling er fundet

Den 4.- 6. april kæmpede fem gulvlæggerlærlinge om at blive danmarksmestre i deres fag. Endnu engang fik de 51.500 besøgende muligheden for at se gulvfaget i fuld aktion både i konkurrencen og i Gulvlæggerstanden. Det blev Martin Brøgger Nielsen, som løb med sejren. Se billeder og video fra DM i Skills her.

Artikelfoto: SkillsDenmark/Per Daugaard

Besøgstallet rundede de 51.500, da DM i Skills 2019 blev afholdt i Næstved, hvor 300 forventningsfulde deltagere dystede om at blive Danmarks bedste indenfor deres fag. Heriblandt var fem gulvlæggere. Mikkel Bengtsen, Martin Brøgger Nielsen, Jonas Majlund Nielsen, Casper Bjerregaard Andersen og Danni Holmelin kæmpede hårdt i alle tre dage om titlen, men til sidst blev det Martin Brøgger Nielsen, som løb med sejren.


Foto: Ricky John Molloy


Open your eyes – Bliv Gulvlægger!
Men det var ikke kun konkurrencerne, der tiltrak opmærksomhed blandt de mange besøgende. Gulvbranchen havde igen i år en stand, hvor vi gjorde opmærksom på faget.

Denne gang var det under sloganet ”Open your eyes – Bliv Gulvlægger”, hvor de unge, inspireret af Susanne Biers film Bird Box, med bind for øjnene skulle stable klodser med forskellige gulvbelægninger på tid.


Foto: Ricky John Molloy

At være gulvlægger giver muligheder
Vi har samlet alle højdepunkterne fra DM i Skills i en video, som du kan se her: