Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ny formand for Gulvbranchen

Michael Lund Kristensen, BT Gulve A/S, vender tilbage som ny formand for Gulvbranchen. Han blev valgt på Gulvbranchens generalforsamling forleden på Sinatur Frederiksdal. Også i Gulvsektionen var der nyvalg til bestyrelsen.

Michael Lund Kristensen er et kendt ansigt i Gulvbranchen, Gulvsektionen og Dansk Byggeri. Han har tidligere været formand for Gulvsektionen og siddet i Dansk Byggeris bestyrelse. Efter bare et års pause er Michael Lund Kristensen tilbage. Konstitueringen af den nye formand foregik umiddelbart efter generalforsamlingen. René Krog Pedersen, A10Tæpper og Gardiner A/S, og Jan Georgsen, Dana Lim A/S blev genvalgt.

Også på Gulvsektionens generalforsamling var der to nyvalg til bestyrelsen. Her blev Bo Rasmussen, Garant Nykøbing A/S, og Lars Høi, Høi Tæpper A/S, nye medlemmer af bestyrelsen. Tonny Kruse fra Burcharth A/S blev genvalgt.

 


Gulvbranchens nye bestyrelse (fra venstre mod højre): Michael Lund Kristensen, BT Gulve A/S, Henrik Ancher, AG Gulve A/S, Christian Iversen, Forbo A/S. Mads Lindegaard, Ege Contract A/S, Jan Georgsen, Dana Lim A/S, René Krog Pedersen, A10 Tæpper og Gardiner A/S. Foto: Claus Birch

 


Gulvsektionens nye bestyrelse (fra venstre mod højre): Henning Rasmussen, Jul. Nielsen Entreprise A/S, Mads Hovgaard Christiansen,Tæppeland Erhverv A/S, Tonny Kruse, Burcharth Gulventreprise A/S, Bo Rasmussen, Garant Nykøbing A/S, og Lars Høi, Høi Tæpper A/S. Foto: Claus Birch