Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyt initiativ skal skaffe flere gulvlærlinge

Gulvbranchen sætter nu ind for at gøre flere interesseret i gulvfaget. 32 gulventreprenører har sagt ja til at tage elever fra erhvervsskolernes grunduddannelse i praktik i en uge, så de kan snuse til faget. Gulvbranchen tager nu kontakt til de 19 skoler, som geografisk ligger i nærheden af praktikstederne, med det nye praktiktilbud

Gulvbranchen vil med et nyt initiativ gøre endnu flere elever på landets 28 erhvervsskolers grunduddannelse interesserede i at gå gulvvejen.

Praktiktilbud skal tiltrække flere unge til faget

-Det er vores fornemmelse, at eleverne på trælinjen på landets erhvervsskoler ikke er godt nok informeret om gulvuddannelsen. Det hænger sammen med, at gulvlinjen kun udbydes i Viborg og i Herlev. Derfor vil vi nu tilbyde eleverne, at de kan snuse til faget ved at komme en uge i praktik på grundforløbet hos et af vores medlemmer. Det er vores håb, at flere på den måde bliver interesseret i at gå den vej, siger Anders Hjorth Jensen, branchechef i Gulvbranchen i Dansk Byggeri.

Gulvbranchens medlemmer mener ifølge en ny undersøgelse, at en forstærket indsats ved at markedsføre uddannelsen på erhvervsskolerne er en løsning. Det svarer 78 % i Gulvbranchens undersøgelse.

Stor succes i Viborg

På landets to gulvskoler, Mercantec i Viborg og Københavns Tekniske Skole i Glostrup, mærker de en forøget efterspørgsel efter lærlinge.

På Mercantec i Viborg har de i år haft stor succes med at sætte en gulvlægger til at opsøge potentielle gulvlæggerlærlinge på andre erhvervsskoler. Et arbejde, som skolen har søgt og fået ekstra midler til. Resultatet er, at skolen har foranlediget, at der er indgået næsten 50 % flere kontrakter i år.

-I 2015 nåede vi op på 47 lærlingekontrakter, hvor vi det foregående år indgik 30 kontrakter, siger Henning Haslev, Mercantec.

Ventelister på KTS

På Købehavns Tekniske Skole i Glostrup har de netop søgt midler til at gøre Viborg kunsten efter.

- Vi har venteliste fra mestrer, der gerne vil have en gulvlæggerlærling. De henvender sig til os, fordi de ikke kan skaffe folk. For eksempel havde vi en i Hedehusene, og da vi synes, at det er bedst, at de får en lærlinge fra nærområdet, henvendte vi os til erhvervsskolen i Roskilde. Desværre stødte vi så på det problem, at de ikke vi have os til at komme og promovere gulvfaget, fordi det går ud over deres tilskud, hvis en af deres elever flytter til gulvuddannelsen hos os. Så den læreplads fik vi ikke besat af en lokal elev,” siger Steffen Enstrøm, der er faglærer på KTS.