Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Gulvbranchen gjorde sig gulvlækker

Der er mangel på gulvlæggerlærlinge, så i år havde Gulvbranchen og Gulvsektionen gjort sig særlig lækre ved årets DM i Skills i Fredericia. For at gøre opmærksom på gulvfaget delte Julie og Danni fra Babesquad 800 T-shirts ud med teksten ”jeg vil være gulvlækker”, og det var et hit hos de unge folkeskoleelever, der kom for at få inspiration til deres uddannelsesretning.

For at få T-shirten skulle publikum have taget et billede med selfies og lægge dem på Facebook eller Instagram. Det blev til mere end 200 billeder, der blev liket og delt med endnu flere unge på de sociale medier.

 

Imens dystede 4 unge gulvlæggerlærlinge om titlen som danmarksmester. Det blev Philip Sarel Holtzhausen Knudsen, 21, gulvlæggerlærling i firmaet Burchart Gulventreprise i Kolding, der løb med sejren og kan kalde sig Danmarks bedste gulvlæggerlærling. DM-titlen kvalificerer Philip til EM Euro Skills i Göteborg 1.- 3. december 2016.

Henrik Pristed, 23 år, gulvlæggerlærling i gulvfirmaer TC Gulve A/S i Odense, blev belønnet med prisen for bedste arbejdsmiljø ved DM i Skills i Fredericia.

 

De 2 andre lærlinge, der deltog i mesterskabet, var Simon Wennergren Lindholm Nielsen, 19, fra Roskilde, i lære hos KD Gulve i Roskilde, og Laust Fritzen, 22, fra Nykøbing Sjælland, i lære hos Jimmis Gulvservice i Nykøbing Sjælland.

Se alle billederne her