Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nu gælder der krav om maske når du trådfuger

Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg (BAR) har netop udsendt et nyt faktablad om fugning af elastiske gulvmaterialer.

Faktabladet har til formål at sikre ensartede forholdsregler ved smeltetrådsfugning af fx linoleums- og gummibelægninger. Faktabladet beskriver, hvornår arbejdet kræver åndedrætsværn og hvornår åndedrætsværnet ikke er et krav.

Dansk Byggeri erfarer, at Arbejdstilsynet ikke har planlagt en særlig tilsynsindsats over for gulvbranchen, men at smeltetrådsfugning vil indgå i Arbejdstilsynets tilsyn på byggepladser når det er relevant.

Dansk Byggeri anbefaler medlemsvirksomhederne at følge anvisningerne i faktabladet. Hvis en medlemsvirksomhed, mod forventning modtager et påbud fra Arbejdstilsynet, tilbyder Dansk Byggeri at gennemgå påbuddet for virksomheden. Hvis et påbud er givet på et forkert eller mangelfuldt grundlag kan virksomheden overveje at klage over påbuddet til Arbejdstilsynet. Dansk Byggeri kan hjælpe virksomheden videre med at klage over et påbud.

Spørgsmål til faktablad og spørgsmål vedr. påbud og besøg fra Arbejdstilsynet kan stilles til Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling.

Dansk byggeri har udarbejdet en række relevante dokumenter til medlemmerne, se nedenstående. Dokumenterne findes i Dansk Byggeris servicebutik og kan frit downloades af medlemmer

Vejledning til arbejdsgivere om objektivt ansvar for arbejde med personlige værnemidler 
Oplæg til hvorledes en APV for området kan udformes

Du finder det nye faktablad her.
Eksempel på kvittering for udlevering af personlige værnemidler og instruktion af brugen

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte:

Branchechef Anders Hjorth Jensen på tlf.: 7216 0160 eller

Morten Gudmundsson, Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling, tlf.: 7216 0295