Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Forventer øget efterspørgsel på GVK-virksomheder

Gulvbranchen forventer en øget efterspørgsel efter GVK-virksomheder, når SBi i maj måned forventes at komme med en ny anvisning, som anbefaler leverandører, der er medlem af en kvalitetssikringsordning. Derfor vedtog medlemmerne på årsmødet for Gulvbranchens Vådrumskontrol på Signatur Hotel Storebælt et øget kontingent, der skal bruges til at øge medlemstallet.

"Vi forventer at få flere medlemmer til foreningen på baggrund af den nye SBi-anvisning. Derfor vil vi gerne skrue op for markedsføringen af ordningen og forbedre den nuværende GVK-portal.," sagde branchechef Anders Hjorth Jensen på generalforsamlingen som motivation for at hæve kontingentet med ca. 1.000 kr. om året.

Det stagnerende medlemstal gav anledning til debat på årsmødet, hvor der var bred enighed om, at flere medlemmer er et must:

"Hvis vi ikke gør noget, så kører vi i sænk. Vi har valgt at investere noget af formuen for at få flere medlemmer, da der intet grundlag er for at opretholde en forening med 45 medlemmer. Så kan vi lige så godt lukke den. I de fem år har vi sagt nu kommer den nye SBi-anvisning, og nu tror vi på, at der sker til maj, og så har vi et produkt, som vi kan sælge, og det kan blive et incitament for at melde sig ind," mente formanden for Gulvbranchen, Christian Strøm.

Gradueret medlemskab måske en løsning
Gulvbranchen vil se nærmere på reglen om at GVK-medlemmerne samtidig skal være medlem af Gulvbranchen og Dansk Byggeri, eventuelt kan løsnes op.

"Der må ikke være for store barrierer for, at vi kan optage medlemmer af kvalitetssikringsordningen. Vi vil se på, om vi kan lave et gradueret medlemskab," sagde formanden.

"Jeg fornemmer helt klart, at der bliver talt meget på knapper, om det er en ordning, man vil gå ind i, når det koster om året. Jeg oplever, at mange af de små virksomheder er interesseret i GVK, så solomedlemskaber kan være vejen frem," sagde Torben Hessing-Olsen, konsulent

Overvejer eksklusion
GVK har i dag 55 medlemmer. 24 gode drenge i klassen, der lever op til kravene. 22, der ikke registrer tilstrækkelig meget arbejde, og tre medlemmer der slet ikke bruger GVK-portalen. Bestyrelsen for Gulvbranchen vil derfor overveje om det giver anledning til eksklusion.

Michael Nielsen, Meyers Gulve, bestyrelsesmedlem i Gulvsektionen foreslog, at man kunne premiere de gode drenge i klassen og indføre guld, sølv og bronzemedlemskaber.
"Det kunne være en god investering også at fokusere på at få dem, der hænger lidt og ikke får registreret tilstrækkeligt meget arbejde," sagde han.

På årsmødet blev Jørgen Baden Tarkett A/S, genvalgt.