Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kvittede kriminalitet og fik en læreplads

Pletter på straffeattesten afholdte ikke Jonas fra at søge læreplads hos OK Gulve. Det er han glad for i dag, og nu håber OK Gulve på at få endnu flere lærlinge.

”Det ser ikke så godt ud med min straffeattest,” indrømmede Jonas, 19, da han for halvandet år siden var til samtale på et job som gulvlæggerlærling hos OK Gulve i Odense på Fyn. Jonas fik en chance, og i dag har han styr på sit liv. Han har lagt karriere som indbrudstyv med narkoproblemer bag sig og er godt i gang med at uddanne sig til gulvlægger. OK Gulve har endnu mod på at tage endnu en lærling, og Jonas kan varmt anbefale arbejdspladsen.

-Det er fedt at være hos OK Gulve. Jeg har gode kolleger, får gode og mange forskellige typer opgaver, og så har vi et rigtig godt kammeratskab, siger Jonas om sit job.

Jonas kom ud på et skråplan, da han begyndte at ryge hash som 13-årig. Året efter blev han anbragt uden for hjemmet, hvor lommepengene på 119 kr. om måneden ikke slog til at finansiere hans narkomisbrug. Inden Jonas var fyldt 18 år, var han kommet ind på en uheldig kriminel løbebane.

- Heldigvis fik jeg så tilbudt en praktikplads i en anden virksomhed, som anbefalede mig som lærlinjhg til OK Gulve. Nu er jeg så småt begyndt at bygge mit liv op. Jeg kan især godt lide at lave gulve i linoleum og trægulve. Jeg synes, det er sjovt at skære i linoleum og lave mønstre i kontrastfarver. Jeg kan også godt lide at lave trægulve, fordi jeg godt kan lide lugten af træ.- Det kunne være totalfedt at komme til at arbejde for mig selv som freelancer, siger Jonas.