Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Tilskud

Moduler

Byggeriets Lederuddannelse: er en praksisnær lederuddannelse bygget op som en helhed til bygge- og anlægsbranchen. Uddannelsen udgør et forløb på 4 moduler á cirka 9 undervisnings- og eksamensdage over 2 år, så deltageren kan passe sit daglige arbejde samtidigt med lederuddannelsen gennemføres.
Målgruppen er mester, virksomhedsejer eller ansatte i ledende funktioner.

Gulvmodulet - Entreprisestyring: er et skræddersyet kursus over 2 dage, hvor deltagerne gennemgår en byggesags væsentligste faser med fokus på at sikre gulventreprenøren det bedste udgangspunkt for en overskudsgivende entreprise.
Målgruppen er alle, der arbejder med gulventrepriser - både nye og erfarne, som ønsker input og inspiration til at udvikle virksomheden.

Læs mere om modulerne her



Det er billigere end du tror!

Byggeriets Lederuddannelse – Alle 4 moduler koster normalt 43.000 kr. ekskl. moms. Gulvsektionen yder et direkte tilskud på i alt 10.000,-, så din bruttopris bliver 33.000,-. Din betaling sker efterhånden som de 4 moduler gennemføres, dvs. du bliver opkrævet over 4 rater á 8.250,-. Attraktive tilskudsmuligheder gør, at din samlede nettopris bliver 500,- i alt. Du er imidlertid selv ansvarlig for at søge SVU-godtgørelse og tilskud fra BAU undervejs. Se betingelserne for opnåelse af tilskud i afsnittet nedenfor. 


Gulvmodulet - Entreprisestyring – Koster 3.500 kr. pr. deltager ekskl. moms for undervisning, kursusmaterialer, forplejning og overnatning. Normalprisen 8.500 kr. men Gulvsektionen og Gulvbranchen yder et tilskud til medlemmer, således at kursusprisen kan holdes på dette lave niveau.

Mulighed for at søge tilskud og SVU til Byggeriets Lederuddannelse!

SVU-godtgørelse – Såfremt deltageren er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte kan virksomheden søge om et tillæg hos SVU på medarbejderens vegne på ca. 22.500 kr., hvis deltageren får fri/orlov til uddannelsen. Læs mere om betingelserne for opnåelse af SVU på http://www.svu.dk/.

Tilskud fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond – Medarbejdere dog ikke ejere, der er omfattet af 3Fs overenskomster med Dansk Byggeri, har mulighed for at søge tilskud til uddannelsen gennem fonden, såfremt arbejdsgiveren har indbetalt til fonden på deltagerens cpr. nr.. Her kan arbejdsgiveren søge et tilskud på op til 65 kr. pr time, hvis der under uddannelsesforløbet udbetales en løn til medarbejderen på minimum 136,50 kr. i timen.

*Såfremt du ikke er berettiget til et eller flere af overnævnte tilskud, har du mulighed for at søge et supplerende bidrag til Byggeriets Lederuddannelse fra foreningernes uddannelsesfonde. For mere information bedes du kontakte Anders Hjorth Jensen på tlf. 72 16 01 60.

Kontakt

Har du spørgsmål om Byggeriets Lederuddannelse bedes du kontakte Kursus & Udvikling.
Telefon: 72 16 00 07
E-mail: kursus@danskbyggeri.dk  

Ønsker du at vide mere om Gulvmodulet - Entreprisestyring, skal du kontakte
branchechef Anders Hjorth Jensen.
Telefon: 72 16 01 60
E-mail: aje@danskbyggeri.dk